Q: Hvornår starter filmene?

A: Altid kl 20.

Q: Fra hvornår kan man komme ind?

A: Vi åbner dørene kl 19.30.

Q: Kan man bestille billetter?

A: Nej.

Q: Kan man betale og reservere pladser for venner, der kommer lige om lidt?

A: Nej.

Q: Kommer medlemmer ind før ikkemedlemmer når der er lang kø?

A: Nej. Når køen er lang, skal man stå i den forreste ende for at komme ind.

Q: Hvad er medlemsfordelen så?

A: At du kommer billigere ind, og får det nye program med posten.

Q: Hvor meget koster det at komme ind?

A: 35 kr. for medlemmer, 50 kr. for ikke-medlemmer. Medlemsskab: 65 kr./år.

Q: hvor ofte er der film?

A: Hver torsdag. Der er en forårs- og en efterårssæson, forår løber fra feb til sommerferien og efterårs sæsson efter sommer til jul. Hver sæson har 15-18 filmaftner.

Q: Har Slagtehal 3 nogen som helst forbindelse til Vatikanet?

A: Nej, men vi arbejder på det.

Q: Hvordan finder I de film I viser?

A: Nørdewebsites, nyhedsbreve, et vågent øje på seje instruktører og så bare ved at logge på den store fede vibe af fede film, der passer ind i Slagtehal 3’s rammer. Det kan så være alt fra moderne monstersplat over indonesiske fantasyfilm til klassiske slashere med masser af bar hud. Bare vi tror, det kan underholde både os selv og vores kære publikum.

Q: Hvordan forholder Slagtehal 3 sig til synkroniseringer og undertekster?

A: Vi viser så vidt muligt altid filmene i de originale versioner og går ud fra at vores gæster forstår engelsk tale uden samtidig at skulle have engelske undertekster. Asiatiske, bulgarske, tyske og russiske DVD’er, hvor der er mulighed for at slå en synkroniseret engelsk tale til, dem viser vi på originalsproget men med engelske undertekster.

Q: Kan jeg foreslå en film til programmet?

A: Ja, meget gerne! Men bliv ikke sur, hvis den ikke kommer med. Der er så mange dejlige film derude og så få torsdage.

Q: Har I et toilet?

A: Ja. 1.

Q: Hvor er toilettet?

A: Op ad trappen, til højre for fladskærmen i loungen.

Q: Må man pisse i gården?

A: Nej!

Q: Må man have mad og drikkevarer med?

A: Nej!

Q: Må man ryge?

A: Ja… Hvis man absolut ikke kan lade være.

Q: Må man vælte stolene i biografsalen?

A: Nej da, medmindre vi må komme og gøre det samme hos dig.

Q: Er det en god idé at rydde op efter sig selv og tage de tomme flasker med ud fra salen?

A: Ja, det er da en glimrende idé!

Q: Hvordan bliver jeg frivillig hjælper i Slagtehal 3?

A: Det gør du ikke.

Q: Jeg har hørt at I af og til har et Bankoarrangement. Er det rigtigt, hvor tit er det og hvorfor gør I dog det?

A: Det er rigtigt. Vi har Banko én gang om året i forårssæsonen og har altid en ny og kendt vært. Det har vi valgt at gøre fordi Slagtehal 3 gerne vil profilere sig som et bredt og multikulturelt foretagende, der både taler til den anarkistiske ungdom og det segment af befolkningen, der sympatiserer med Dansk Folkeparti. Desuden er de fleste af os nogle gamle nisser, der ikke kan følge med i det tempo der er i de mere etablerede bankohaller.

Q: Burde denne FAQ ikke være meget længere?

A: Jo, vi arbejder på det.