Absolut en af de bedre kvinder-flygter-fra-fængslet, verden-går-amok og hajer-så-store-som-minibusser-er-overalt-og-æder-dig-om-lidt film. Plottet har du set før: minimalt påklædte kvindelige fanger gør oprør og skrider fra fængslet midt i Floridas sump. Men nogle mutanthajer er blevet sure og sultne, så nu er der mad. De vilde haj-angreb er humoristiske og filmisk godt lavet. Og Traci Lords er med. Traci? Yep, hende fra du ved nok, som stadig prøver at skabe sig en lødig karriere. Men som stadig ikke har ret meget tøj på..

Og dig som er bange for hajer. Se her:
Selachofobi er en specifik fobi over for hajer. Personer med denne lidelse vil ofte opleve en intens frygt i forbindelse med eksempelvis at bade i havet, men også den blotte eksponering for hajrelaterede film kan forsage den ængstelige reaktion. Kognitiv adfærdsterapi har dog vist sig yderst effektiv i behandlingen af selachofobi.