Torsdag d. 07/02 kl. 20:00 viser vi:

Night Terrors - Filmfestival

190min.Af: Kim Andersen

15 genre-shorts fra hele verden - samlet spilletid ca. 190 min. + en lille pause ca. midtvejs

For fjerde år i træk kickstarter vi kælderåret med Night Terrors Film Festival - en kvalitetskavalkade af genre-kortfilm fra hele verden. I både 2016 og 2017 måtte vi afvise folk i døren, i 2018 fandt vi lige netop plads til alle, men du skal nok sikre dig en plads forrest i køen, hvis du vil være sikker på at komme ind…

Denne gang skal vi se 15 nye bud på genre-shorts, nøje udvalgt blandt de mange indsendte. Filmene kommer fra hele verden - USA, Storbritannien, Australien, Irland, Andorra, Finland, Frankrig, Belgien, Canada og Tyskland, og niveauet er som de tidligere år højt! Som noget nyt er kvinderne i år kommet godt ind i genre-kampen og tegner sig for ca. halvdelen af de udvalgte bidrag!

Også i år vil der blive kåret en publikumsfavorit både i Aarhus og København - så kom og vær med til at kåre vinderen!

Tjek Facebook-begivenheden for detaljer og spilleliste!