Torsdag d. 16/05 kl. 00:00 viser vi:

The God of Cookery

95min.Af: Stephen Chow1996

I 2000’erne var instruktøren Stephen Chow på forkant med at støve den gamle martial arts genre af og bevise hvor flexibel den faktisk kunne være. Gangsterkomedien Kung Fu Hustle gav et friskt pust til den hidtil stagnerende genre, efterfulgt af en kung fu fodboldfilm i samme boldgade.

Men det hele startede længere tilbage med et ligeså skørt genremix af komedie, kung fu og madlavning!

Efter en skandale, der har kostet den tidligere gud af madlavning sin titel, må han nu kæmpe sig vej tilbage til toppen via en række total overgearede cook offs. Bind din hagesmæk godt fast om halsen, for det her kommer til at blive en underlig servering.